08:34 17/12 2010
Håndboldmålene skal nu være mindre, hvis det står til håndboldforbundets formand Hassan Mustafa, der mener, at mindre mål vil give målmanden flere chancer.

- Jeg har lyst til at gøre målene mindre, ligesom man godt kunne gøre målfeltet større, så det er syv meter og ikke seks meter. En målmand ville få flere redninger, og som en konsekvens af det, ville han kunne sætte flere angreb i gang - det ville gøre spillet endnu hurtigere, siger Hassan Mustafa, der er formand for det internationale håndboldforbund, ifølge Ekstra Bladet.

Endnu er der dog i sporten ikke så meget, der tyder på, at man indtil videre vil følge formanden anmodning om at formindske målene.
Martin Kusk Madsen