14:36 23/01 2012
Rygterne om FC Københavns interesse for Vålerenga-angriberen Mostafa Abdellaoue vil ikke dø.

Ifølge Aftenposten er Vålerenga og FC København tæt på at blive enige om en overgangssum for \'Mos\', og sporten.dk skriver, at københavnerne skal betale 7,5 mio. kr. for den farlige angriber.

Angiveligt har angriberens klub afvist et bud på fire millioner kr. fra OB. Vålerenga og FCK spiller træningskamp på lørdag i Parken, og her forventer den norske avis, at Abdellaoue repræsenterer FCK.
Henning Andersen