11:19 20/02 2012
Jan Magnussen vandt søndag sin femte sejr i træk ved i Camaro Cup på Palm Beach International Raceway.

I sin Camarro var den danske veteran helt suveræn i konkurrence med bl.a. landsmanden Dennis Lind. Og han var mere end tilfreds med weekendens udfordringer.

- Det har været helt fantastisk. Stor ros til gutterne i teamet for at give mig en perfekt racerbil. Masser af de andre teams løb ind i tekniske vanskeligheder, men udover problemet i første løb, så havde teamet fuldstændig styr på min bil, siger Magnussen, og fortsætter:

- Jeg skånede ikke materiellet, da de her løb samtidig er god forberedelse til den kommende DTC sæson. Så der blev givet fuld gas i alle løb. Men teamet er rigtig godt og professionelt organiseret og har fået godt kendskab og styr på bilen, så meget stor ros til dem for, at bilen holdt til de mange tæsk fem løb i træk.
Henning Andersen