10:47 15/05 2012
Selvom der kun står æren på spil i dagens første VM-kamp, går Norge efter at sætte Danmark på plads.

Danmark sikrede sig mandag forbliven i A-gruppen med 2-0 sejren over Letland, og det resultat betød samtidig, at Norge kvalificerede sig til 1/8-finalerne i turneringen. I dag mødes de to lande så, og her har Norge givet fri til Marius Holtet, hvis kæreste er i lykkelige omstændigheder, og kan føde i løbet af kort tid. Til gengæld vender Kristian Forsberg tilbage efter en hjernerystelse.

- Vi forbereder os til Danmarks-kampen som vi plejer, og vi går på isen for at vinde. Det spiller ikke nogen rolle, hvem vi skal møde i kvartfinalen. Vi havde også følt os sikre på avancement, selvom Danmark ikke havde vundet i går, siger Roy Johnson inden dagens kamp.

Som tingene står nu, skal Norge møde Rusland i VM-kvartfinalen, mens Danmarks VM er slut efter dagens kamp.
Henning Andersen