09:34 22/05 2012
Paolo Tiralongo er klar til at ofre sin egen chance for succes i Giro d'Italia til fordel for holdkammeraten Roman Kreuziger.

Astana-rytteren har været stærkt fremtrædende i årets første store etapeløb, og er blandt andet efter en etapesejr nummer fire i det samlede klassement, inden løbet genoptages tirsdag. Men Kreuziger er fortsat manden for klassementet hos holdet, siger Tiralongo.

- Det er gået virkelig godt indtil nu. Jeg har fået en etapesejr, hvilket var et mål for mig i løbet. Jeg ligger også nummer fire i klassementet uden at have haft en ambition om det. Men jeg har hele tiden kørt - og vil hele tiden køre - for at hjælpe Roman (Kreuziger, red.), følge ordrerne fra mine sportsdirektører og yde 100 pct. for at få ham på podiet, siger Tiralongo ifølge Cyclingnews.
Henning Andersen