09:01 23/05 2012
NBA-holdet Golden State Warriors flytter tidligst i 2017 fra deres nuværende by Oakland til San Francisco.

Det oplyste klubben sammen med NBA-kommisær David Stern og San Franciscos borgmester Ed Lee tirsdag. Dermed forlader klubben den anden storby i the Bay Area, Oakland. Klubben har lejet sig ind i Oracle Arena frem til 2017, men derefter er det formentlig flyttedag.

I forbindelse med flytningen planlægger klubben at bygge en ny hal til klubbens hjemmekampe. Den bliver privat finansieret, og kommer til at koste op mod en halv milliard dollars. Når flytningen er på plads, vender Warriors, der blev købt af deres nuværende ejere i 2010 for 450 mio. dollars, tilbage til den by, de spillede i i årene 1962-1971.
Henning Andersen