Det oplyser klubben lørdag. Begge spillere er ungdomslandsholdsspillere, og blot 18 år, men der er stor tiltro til deres evner i klubben.
- Kira, der er tysk ungdomslandsholdsspiller, er en talentfuld højre fløj, som allerede i denne sæson har spillet enkelte kampe på vores førstehold. Med hendes hurtige antrit og træningskultur passer hun perfekt til truppen, siger sportschef Olivera Kecman i en pressemeddelelse, og fortsætter:
- Louise Aaskov er en dygtig stregspiller, som har store kvaliteter, defensivt og offensivt. Både Louise og Kira er fortsat U18 spillere. Vi tror dog, at begge spillere er klar til at tage udfordringen i seniorrækkerne. De har ambitioner, leverer altid en solid træningsindsats, og jeg er ikke i tvivl om at de på et tidspunkt kan blive et par af de bærende kræfter på førsteholdet.
Samtidig siger klubben farvel til Nikoline Buus Nielsen, Louise Krøyer og Linda Kristensen.
