14:40 01/06 2012
Mens næsten alt går efter planen og seedningerne hos herrerne, så sker der fortsat ting og sager hos kvinderne ved French Open.

Den tidligere verdensetter Ana Ivanovic, der er seedet 13, er ude. Italieneren Sara Errani vandt det opgør 1-6, 7-5, 6-3.

Tredjeseedede Agnieszka Radwanska  fik overraskende russiske bøllebank af Svetlana Kuznetsova, som vandt knusende 6-1, 6-2.

Derimod var der ingen slinger i valsen hos Maria Sharapova, som vandt sikkert to gange 6-1 mod Ayumi Morita. Under to timers spilletid har Sharapova nu brugt på at nå tredje runde.
Per Jessen