Det var ellers tjekkerne, som startede bedst, men efter et kvarter var det Rusland som kom foran. Stortalentet Alan Dzagoev fulgte op på en ripost fra stolpen og hamrede bolden i mål. Det blev 2-0 ved Roman Shirokov. Det var også stillingen ved pausen.
Vaclav Pilar fik reduceret, men 21-årige Dzagoev lynede igen med højrefoden, da han med 3-1-målet huggede bolden ind over Petr Cech. Indskiftede Roman Pavlyuchenko lukkede og slukkede med et flot mål.
Tidligere på aftenen spillede Polen og Grækenland 1-1 i samme gruppe.
