Efter at have sikret oprykningen fra Betsafe Ligaen tabte Michael Hemmingsens tropper de sidste to kampe i sæsonen mod nu nedrykkede Roskilde FC og upåagtede Skive IK, og det er klubbens direktør Jakob Nielsen godt gal i skralden over.
- Det er bare ikke godt nok, når vi taber på den her måde. Jeg har slet ikke ord for det niveau, som jeg har set i de sidste to kampe. Der er nogen, som jeg meget gerne vil skille mig af med efter de seneste par kampe. Der er nogen, der ikke er værdige til Randers-trøjen, siger Nielsen til Randers Amtsavis.
Navne som Jonas Borring og Morten 'Duncan' Rasmussen er sat i forbindelse med et skifte til klubben i sommer.
