15:40 15/06 2012
Jannik Skov Hansen fik tidligere på året debut hos Brøndby IF, der nu har forlænget kontrakten med 19-årige angriber. Den nye aftale løber over ét år.

- Jannik har gennem det sidste halve års tid virkelig rykket sig og vist, at potentialet til Superligafodbold helt klart er til stede. Han har nogle helt klare spidskompetencer i kraft af hans hurtighed og evne til at udfordre, og det bliver spændende at følge ham i Superliga-truppen, siger sportschef Ole Bjur til BIF's hjemmeside.
Per Jessen