Herning-stortalentet Oliver Bjorkstrand har meldt ud, at han ikke skal til Nordamerika foreløbigt, men derfor brugte Portland fra WHL alligevel et valg på ham. Det var i øvrigt i Portland, at Jannik Hansen først skøjtede på nordamerikansk is.
Bjorkstrand, der er angriber, blev taget som nummer 25. Som nummer 77 blev SønderjyskE-backen Daniel Hansen taget af Medicine Hat, der også huserer i WHL.
I NHL-draften sidste uge blev 32 spillere taget fra WHL-ligaen. De tre juniorligaer er som altid storleverandører til verdens bedste liga.
