22:26 03/07 2012
Gus Hansen måtte nøjes med en 27.-plads i den 48 mand store One Drop-turneringen, hvor der er over 100 mio. kr. til vinderen. Danskeren var hudløs ærlig, da status skulle gøres op.

- Det var min egen fejl. Den helt ærlige version er, at jeg simpelthen spillede for dårligt. Det er ikke så meget mere at sige til det. Jeg fik lavet flere fejl, hvor jeg bliver lidt for glad for mine hænder preflop, siger Hansen til pokernyhederne.com.

En del forretningsfolk deltog i turneringen, men det var ikke fordi de var lette ofre.

- Mange af dem kan godt spille. Nu havde jeg en David Einhorn ved mit bord, og han er en af de såkaldte businessmen, man ikke vil have ved sit bord. Han ved bestemt godt, hvad han laver, og ham kører man ikke bare sådan over, siger Hansen.

Einhorn er da også blandt de otte finalister. Antonio Esfandiari er chipleader på et finalebord, som også tæller Phil Hellmuth.
Per Jessen