Klubben er i dag gået i betalingsstandsning, og har samtidig indgivet konkursbegæring. Dette betyder, at samtlige medarbejdere og spillere er blevet fritstillede.
- Det er med den dybeste beklagelse, at vi efter at have arbejdet på at finde en ny ejer eller ejerkreds, og faktisk har været meget tæt på en løsning, nu må tage dette skridt. Det ville kræve, at vi fortsat var involveret på et niveau, vi desværre ikke længere ser som en mulighed.
- Vi har fået ekstremt mange positive henvendelser fra sponsorer, mindre investorer og langt de fleste samarbejdspartnere, men vi kan desværre også konstatere, at der ikke er nogen, der ønsker eller er i stand til at overtage forretningen. Vi har kæmpet hårdt, men må for første gang erkende, at noget faktisk er umuligt.

