12:05 31/07 2012
Cristinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl leverede badminton i verdensklasse, da parret i dag vandt over Zhao og Tian i gruppefinalen.

Kineserne havde inden dagens opgør blot tabt en enkelt af seks indbyrdes møder mod danskerne, men efter en tæt affære vandt danskerne 22-20 i første sæt, og det så ud til at knække kineserne.

For danskerne vandt med hele 21-12 i andet sæt, og har dermed kvalificeret sig til kvartfinalerne. Danskerne lukkede kampen på første matchbold, og blev tiljublet af de mange tilskuere i Wembley Arena.
Henning Andersen