Det oplyser fynboerne onsdag. Den 25-årige fransk-canadier fra Quebec har flere sæsoner som NHL-kandidat i Washington Capitals-organisationen bag sig, og har her delt spilletiden mellem ECHL og den stærke AHL, hvor Lacroix har optrådt 127 gange. Med underskrivelsen har Bulldogs sit kontingent af udlændinge på plads til den nye sæson.
- Vi har ledt efter erstatningen for Rob Ricci, hvilket måske har taget lidt længere tid end forventet. Men vi har ventet på den rette og nu fundet ham, som vi gerne vil have. Vi har naturligvis researchet ham grundigt, og har fået gode referencer fra blandt andre Zach Tarkir, Rob Ricci og flere svenske spillere, der alle har spillet sammen med ham, udtaler cheftræner Pär Johansson.
Maxime Lacroix tørner ud i trøje nummer 16 den kommende sæson og forventes at lande i Odense på fredag.

