NHL og spillerforeningen NHLPA forhandler på livet løs i det nordamerikanske. Efter den nuværende CBA, der er en rammeaftale og overenskomst for ligaen, udløb, skal en ny på plads inden den 15. september, hvis NHL skal undgå en lockout som dem man så i 1994-1995, hvor sæsonen blev halveret, eller 2004-2005 hvor sæsonen blev annulleret. 

Sagens kerne i striden omhandler fordelingen af ligaens indtægter. Under den gamle aftale fik spillerne 57 % af de ishockeyrelaterede indtægter, en sats som ligaen gerne ser sat markant ned. I første udkast fra NHL var den sats helt nede på 43 %. 

Et andet stridighedspunkt er ligaens lønloftet. Under den gamle aftale ville loftet i 2012-2013 sæsonen have været på 70,2 millioner dollars. Det loft vil NHL gerne have ned omkring de 50, mens NHLPA kom med et modspil omkring de 60 millioner, så der er stadig nogle millioner imellem parterne.
For NHL og klubejerne gælder det om at fastfryse omkostningsniveauet eller bremse dets udvikling. Vigtigheden heraf stammer fra den række af klubber, der via aftalen om fordeling af indtægterne i ligaen, koster de rige klubber store beløb hvert år. 

I NHL’s udspil finder man desuden et udkast til ændring af free agent systemet. NHL ser gerne, at spillerne skal spille flere år i ligaen, før de opnår status som unrestricted free agent, samtidig med at man gerne ser længden på entry level kontrakterne forlænget til fem år.
Siden lockout sæsonen i 2004-2005 har NHL forbedret indtægterne markant – fra 2,1 mia. dollars til 3,3 mia. dollars. Samtidig er gennemsnitslønnen i ligaen gået fra 1,45 til 2,45 mio. dollars. Forbedringerne på indtægtssiden skyldes blandt andet en bedre tv-aftale.